Reference

Kombistandpladser
Københavns Lufthavn

Detaljer

Koordinering og dialog for overholdelse
af stram tidsplan

For at overholde krav og kriterier samt den samlede tidsplan blev der forud for projektstart gennemført grundigt planlægningsarbejde og projektet blev gransket for at afdække muligheder og udfordringer.

Sikker understøttelse af lufthavnens drift

Koordinering mellem projektaktører var afgørende af flere grunde. Dels inkluderede projektet arbejde med højspænding/tilslutning og opsætning af transformerstation med betydning for den samlede strømsikkerhed i lufthavnen. Derudover skulle driften i lufthavnen understøttes døgnet rundt, hvilket vi sikrede ved at placere store dele af arbejdet om natten. Der skulle ligeledes tages store hensyn til de stramme sikkerhedsprotokoller for leverandører.

MH gennemgik sikkerheds– og adgangsprocedurer med alle medarbejdere samt udarbejdede protokoller til nye medarbejdere, for at sikre en ensartet gennemgang af lufthavnens krav og kriterier for alle, der repræsenterede MH på projektet.

Hovedmængder

  • Levering og fremføring af 25 km kabel (5g1,5 – 240 mm²)
  • Levering af 2 stk. transformere, 1600 kVA, inkl. kontakttermometer og Buchholzrelæ
  • Levering af 1 stk. UPS nødstrømsanlæg
  • Levering og montering af 3 stk. standpladsbelysningsanlæg
  • Levering og montering af 26 tavler i div. størrelser
  • Levering og montering af dieselgeneratoranlæg 200 kVA